Kultur & Events

Event Information

Lør. d. 20. april 2019 , kl. 9.30-12.

Østervold, Østervold

(Fri entré)

Plantemarked på Østervold

Bon Jovi Jam

Superhyggelig dag på Østervold på forårets plantemarked.

Påskelørdag afholder Haveselskabet Randers forårets traditionsrige plantemarked på Østervold i Randers.

Der vil igen i år være mange boder med blomster og planter for enhver smag. Langt de fleste stadeholdere er private, som sælger ud af deres overskudsplanter og specialiteter, som de selv har fremdyrket. Det er samtidig mennesker, som gerne vil snakke om planter og give køberne gode råd med på vejen. De er ildsjæle på deres område.

Det er desuden en af de billigste måder at anskaffe sig planter på. Så man kan med god samvittighed shoppe amok.

Kom og nyd den gode stemning, der altid er på Haveselskabets plantemarked. Glade havemennesker - både gæster og stadeholdere. Hvis du gerne vil have en stadeplads, koster det kun 100 kr., og der er gratis adgang for alle købere.

På markedet trækkes der blandt de, der denne dag melder sig ind i Haveselskabet, lod om to billetter til årets store havebegivenhed, CPH Garden i Ballerup den 20.-23. juni. Gå ikke glip af sådan en chance.

Vel mødt til en dag med dejlige planter - og vær med til at gøre Randers lidt grønnere